tirsdag den 28. august 2018

Æblemost

Jeg lavede en æblemostpresse tilbage i 2006. Det er den model der hedder en pakkepresse, fordi æblepulpen bliver pakket i individuelle pakker inden den presses.

Vi har en masse æbletræer, og plejer at lave omkring 60 L most til eget forbrug hvert efterår.
Det passer cirka med at vi kan nå at drikke det i løbet af året.
Vi opbevarer mosten i en fryser, og så tager vi en flaske ud og sætter i køleskabet når vi har lyst til det.
På trods af den lidt tørre sommer, har vi en imponerende mængde æbler. Det er dog ikke alle æblerne der er lige så store som de plejer, men vi ville uden de store problemer kunne lave 300 L most. Men der skal jo også lige være et æble eller to til hestene, og æbler til æbleflæsk, æbletærte, æblekage, bagte æbler, tarte tatin og bare til at gnave på hvis man har lyst til det.

Rasperen er en gamel model Rynkeby, som jeg fik foræret da den manglede både svinghjul og gear til at drive valsen.
Yderligere var begge lejer til valsen ødelagte.
Jeg støbte nye lejer af hvidtmetal og monterede smørekopper. Jeg lavede også et nyt understel, monterede en elektromotor samt forhøjede indløbstragten så der var plads til flere æbler.

Gustav hjalp med at presse mosten, og bagefter hjalp Asger med at hælde mosten på flasker.

Normalt plejer vi at invitere venner til at komme og presse den samme dag, men da vores primære æblemost træ (et gammelt morsø æbletræ) havde modne æbler tidligere end normalt lavede vi en tidlig presning i år.

Den første omgang æbler i vaskebaljen.

Gustav rasper en omgang æbler.

Æblepulpen pakkes.

Presseren kan tage 4 pakker.

Resterne efter presning.

Hjemmepresset økologisk æblemost.

Dagens sidste spandfuld.

søndag den 26. august 2018

Renovering af gammel rygsav

En af mine venner fra Tyskland sendte mig en gammel rygsav som han havde købt for år tilbage på et loppemarked på Sjælland.

Pedder laver selv nogle fantastiske save, så han var så venlig at fjerne de gamle slidte tænder på rygsaven og stanse og file et sæt nye tænder på saven inden han sendte den til mig.

Jeg startede med at fjerne ryggen fra savbladet, hviklket var lidt vanskeligt da de var rustet sammen. Lidt rustløsnende olie hjalp langsomt på sagen, og det lykkedes til sidst uden at ødelægge noget.
Jeg rensede bladet og ryggen med metal brightener, og det fjernede en del af rusten. Til sidst blev delene sprøjtet ind i en tynd olie, og jeg pudsede dem let med smergellærred.
Der er en del pitting på delene, så de bliver ikke helt super blanke, men det er OK med mig, så længe saven fungerer som den skal.

Planen er at lave et nyt håndtag istedet for det gamle der er lidt angrebet af borebiller, og som også har lidt skader på hornene.

Ormædt håndtag.

Afmontering af håndtag.

Rust under håndtaget.

Savblad og ryg renset og pudset.

SIMPSON
GERMAN STEEL

fredag den 29. juni 2018

Trappe til terrassen

Jeg lavede en terrasse for et par år siden, og nu fik jeg endelig taget mig sammen til at lave en trappe der passede til.

Trappen er konstrueret med vanger hvor der er monteret trekantede blokke ovenpå. Blokkene blev skruet fast med 150 mm skruer i den ene ende og 100 mm skruer i den anden.

Den gamle trappe havde et passende løb, og jeg holdt mig tæt op ad det da jeg designede den nye. Så der er en stigning på 16,9 cm for hvert trin der er 29,5 cm dybt.

Det passer meget godt med en gammel tommelfingerregel om to stigninger og en grund skal være omkring 65 cm. (I henhold til "Das Zimmermannsbuch")

Da alle vangerne var monteret med trekantede klodser, monterede jeg brædderne der skulle forme trinnene. Disse er 32 mm tykke, og sammenholdt med en afstand mellem vangerne på 60 cm giver det en solid konstruktion.
Vangerne ender alle på en lille hårdtbrændt klinke for at beskytte mod direkte kontakt til jord. Og den yderste ende af den sidste trekant klods hviler også på en sådan klinke.

Til sidst blev siderne og forkanterne beklædt med lidt tyndere brædder for at lukke af ind under terrassen. I det ene hjørne har jeg lavet en låge således at man kan komme ind under terrassen, for det tilfælde at nogen engang skulle tabe f.eks. et par nøgler ned gennem en af sprækkerne mellem brædderne.

Trappen blev til sidst behandlet med træimprægnering og transparent træbeskyttelse fra Arsinol. Det er det samme som resten af terrassen har fået, og selvom trappemn er noget lysere nu, regner jeg med at om et par år, er farverne meget tættere på hinanden.

Vangerne med næsten alle trekantede klodser monteret.

Den færdige trappe.

tirsdag den 22. maj 2018

Kasse til Smith & Wesson revolver.

En af mine venner har en Smith & Wesson model 629. Vi har tidligere snakket om at han gerne ville have mig til at lave en lille trææske til at opbevare ammunition i,når han skulle på skydebanen. Der var dog her snakom ammunition itl en gammel Mauser riffel.

Jeg tænkte at dt kunne være fint, at lave en form for kasse projekt igen ude ombord, og derfor foreslog jeg ham, om jeg ikke skulle prøve at lave sådan en udstillingskasse til hans S&W revolver.

Han fik en bekendt til at måle på en tilsvarende model, så jeg havde noget at gå ud fra ved designet af kassen.

Kassen er ligesom det skab jag lavede ombord sidst gang, fremstillet af trinene fra skibets gamle lodslejder.

Kassen blev limet sammen komplet med bund og låg monteret, og derefter savede jeg låget og bunden fra hinanden. Fordelen ved den metode er, at man er sikker på at låget og bunden passer fuldstændigt til hinanden. Noget der kan være vanskeligt at opnå hvis man laver delene hver for sig.
Efter at være blevet delt, limede jeg en indvendig liste i kassen, der kommer til at fungere som en slags tætningsliste. Denne liste har også en meget lille skrå not, som fungerer som en afslutning på filtet der bliver monteret.

De enkelte dele til skillerummet blev sinket sammen for at opnå en solid konstuktion, og slutteligt blev det færdige skillerum limet fast til bunden og i to små grøfter i henholdsvis den ene ende og den ene side af kassen.

En træblok blev tilpasset det store frirum, og 50 huller blev boret, således at man kan anbringe ammunitionen til revolvereren i kassen.

Kassen fik en omgang med skibslak udvendigt, det blev påført med en tot ståluld, således at det blev "slebet" ind i overfladen. Da hele overfladen var blevet dækket, tørrede jeg det overskydende lak af med en klud.
Efter at kassen var tør fik denendnu en omgang på samme måde, og til sidst blev hele overfladen matteret ved at pudse igen med ståluld. Det giver efter min mening en fin overflade, der er glat og smudsafvisende uden at være super skinnende. en smule lak i dybtliggende porer i træet skinner stadig, så man kan se at overfladen er behandlet, men det er ikke som en fransk polering at det hele skinner.

Jeg limede filtet fast med almindelig hvid trælim, og da det var tørt, skar jeg forsigtigt alle de 50 huller fri.
Det er en lidt sjov kontrast at arbejde med filt i forhold tilat arbejde med træet i sdan et projekt. Filtet kan strække sig lidt, men da det er noget af det mest synlige i den færdige kasse, skal det helst passe meget nøjagtigt, så det var en smule tidskrævende.

Til sidst monterede jeg et par hængsler og to kroge til at lukke kassen med.

Kasse til Smith & Wesson model 629.

Kassen set forfra.

Hjørnerne er sinket sammen. 

Opdelt kasse med plads til revolver og 50 stk. ammunition.

Filtet afsluttes i en skrå not.

Kassen inden montering af hængsler og udskæring af huller.

torsdag den 10. maj 2018

Et Barnsley hørive bord 3, det færdige bord.

Den færdige bordplade fik savet kernelisten af så den var plan med siden af bordpladen.
Pladen var forholdsvis jævn, men ikke helt så plan som jeg gerne ville have den til at være. Sidst jeg lavede en tilsvarende bordplade, forsøgte jeg først at høvle pladen flad, men grundet de mange knaster der er i lærk, blev der hurtigt en del flossede steder. Så dengang endte jeg med at købe en båndpudser til at gøre det færdigt med.
Denne gang var der ikke nogen grund til at forsøge sig med en høvl først, så jeg monterede et korn 40 slibebånd på båndsliberen og begyndte metodisk at slibe hele overfladen.

Jeg begyndte med undersiden af bordpladen, og da overfladen var jævn skiftede jeg til korn 60, og sluttede af med at slibe langs med træets årer.
Siderne og enderne fik også en tur, og siderne fik endda en tur med korn 80 på langs også.
Jeg benyttede mig af en lille japansk kanthøvl til at lave en fas på alle kanter for undersiden. Den laver en 45 graders fas der er 2 mm bred.
Bordpladen blev nu vendt om. således at den nu var placeret korrekt på understellet, dvs. med oversiden opad.

Jeg lavede 10 knapper til at montere bordplaen med. Disse blev lavet af elmetræ. Desværre glemte jeg at tage billeder af dem.
Bordpladen blev monteret på understellet, og jeg gik igang med at sliber oversiden.

Igen startede jeg med korn 40 til overfladen var plan, Derefter korn 60, og til sidst en omgang med korn 80 på langs med årerne.
Alle kanterne på oversiden blev ligeledes affaset ved hjælp af den lille høvl.

På grund af at luftfugtigheden i mit værksted er højere end den typisk er indenfor, regner jeg med at bordpladen vil svinde ind fra de nuværende 122 cm til en endelig bredde på 120 cm.
Det vil betyde at enderne på kernelisterne kommer til at stikke 1 cm ud fra hver side. Når det er sket, og bordpladen ikke svinder mere, er planen at save disse ender af, og slibe dem glatte igen. Bortset fra dette lille fremtidsarbejde, er bordet færdigt.

Jeg har ikke bestemt mig til nogen form for overfladebehandling endnu, og det er ikke sikkert at der bliver nogen bortset fra almindelig aftørring med lidt sæbevand i ny og næ.
Men det vil tiden vise.

Barnsley hørive bord, 300 x 120 cm

Japansk fashøvl


Kerneliste


Hørive delen.

2018


søndag den 6. maj 2018

Et Barnsley hørive bord 2, bordpladen.

Med understellet færdigt, begyndte jeg at lime toppen sammen. Jeg havde overvejet om jeg skulle benytte løse sløjfer mellem brædderne, men endte med ikke at gøre det.

Sidst jeg lavede en bordplade af tilsvarende størrelse, limede jeg det hele sammen på en gang, og det var ikke nogen kæmpe succes.
Så denne gang limede jeg et bræt på af gangen. Jeg lod limfugen hærde i mindst en time inden jeg fjernede skruetvingerne, og limede det næste bræt på.

Jeg brugte det færdige understel som underlag for sammenlimningen, og lagde et par skraldesække over tværstiverne for at forhindre at der dryppede lim på understellet under processen.

Bordpladen blev fin og meget jævn hvilket er fint, da det giver mindre arbejde med at slibe den helt flad senere.

Kanterne blev savet af således at bordet fik en bredde på 122 cm. Det vil sandsynligvis skrumpe til 120 cm hvilket er det ønskede færdige mål.

Jeg fræste af enderne for at lave en kerneliste (tak for den korrekte udtryk Mikkel), og denne blev passet til ved hjælp af et par høvle.

Jeg lavede udstemningerne i kernelisten således at der er plads til at bordpladen skrumper med cirka en cm fra hver side. Tilsvarende lavede jeg et aflangt hul i tapperne således at den pløk der holder kernelisten på plads ikke knækker når pladen bevæger sig.
Pløkkene blev for øvrigt boret forsat, således at de holder kernelisten stramt mod brystet.

Det sidste bræt limes på.

Starten på en ende til kernelisten.

Tilpasning med et par høvle.

Kerneliste monteret


lørdag den 5. maj 2018

Et Barnsley hørive bord 1, understellet.

Jeg har længe haft lyst til at lave et Barnsley hørive bord (hayrake table). Jeg lavede et for et par år siden, hvor jeg ændrede lidt på måden som pladen var fastgjort til understellet på. Men denne gang ville jeg lave det mere efter de tegninger jeg har set i et gammelt nummer af Popular woodworking.

Bordet får sit navn fra understellet, der er samlet på samme måde som en gammeldags hørive.
De mange 45 graders samlinger gør at det er lidt vanskeligere at lave understellet i forhold til hvis man valgte at lave rene 90 graders samlinger. Men det er omvendt derfor at det er sjovt at lave sådan et bord.

Jeg valgte at lave understellet forholdsvis kraftigt, da det skal ende med at passe til en stor bordplade. De forskellige dele blev tilpasset i størrelse med afretter og tykkelseshøvlen.

Placeringerne af de enkelte samlinger blev opmærket, og tappene blev savet og taphullerne stemt ud. Jeg borede først størstedelen af taphullet ud med et spadebor inden jeg færdiggjorde hullet med et stemmejern.

Alle delene er samlet ved at bore forsat, således at træpløkken hjælper med at trække brystet af tappen ind mod taphullet.
De steder hvor tappen er gennemgående er yderligere sikret med kilet der er limet på plads.


Samling af understellet.

Fremstilling af træpløkke


Midlertidig montage af benene for opmærkning af de næste samlinger.

Ben og øvre tværstiver har fået lavet samlinger.

tirsdag den 3. april 2018

Tobaksskab af en gammel lodslejder 3.

Med alle de enkelte dele færdige, begyndte jeg at med at montere glidelister for skuffen. Disse er lister der er høvlet til den rette højde, og derefter limet fast på bunden af skabet. Der er ligeledes en styreliste i hver side til at sørge for at skuffen ikke går skævt ind og ud af hullet.
Disse lister blev limet fast inden bagklædningen blev monteret, da det gjorde - at jeg kunne montere skruetvinger både for og bag for listen.

Bagklædningen fik fjernet et par mm af hver af de lange sider for at passe i falsen, og omkring en mm totalt af højden.
Jeg kom lim på begge limflader og det var ikke nødvendigt at montere en skruetvinge.

Efter at limen var tørret, tilpassede jeg skuffen med høvlen, så den gled let uden at binde.

Selve skabets yderside var stadig bare skrubhøvlet, og ikke specielt glat. Forrammen var også samlet på en måde, så alle unøjagtigheder var samlet på forsiden. Nu med bagklædningen monteret var enheden helt sikkert solid nok til at man kunne høvle overfladen fin.

Jeg begyndte med at nivellere forrammen. Det krævede lidt opmærksomhed at undgå at høvle imod træets årer, og samtidig få det hele fint.
Derefter satte jeg skabet på gulvet, og støttede det op imod arbejdsbænken, med et stykke træ som afstandsklods således at jeg kunne høvle toppen og bunden glatte. For at undgå at flække den del af sinkerne der stak op, høvlede jeg hjørnerne fra hver sin side.
Siderne af skabet blev høvlet på samme måde.

Jeg prøvede at pudse en smule med en hånd pudseklods og noget sandpapir, men jeg blev enig med mig selv om, at det var bedre at vente med det til jeg kom hjem og kunne bruge en rystepudser.

Skabslågen blev tilpasset hullet i forrammen, og fik monteret et par hængsler.
Der er lidt forskellige anbefalinger angående det med at montere hængsler. En gængs tommelfingerregel er at hængslerne skal sidde med deres egen længde som afstand fra henholdsvis top og bund af lågen. Det ser fint ud, hvis man har en glat låge.
Når man har en låge som her, der er samlet af en ramme, er en anden anbefaling, at man lader hængslet flugte med inderkanten af den vandrette del af rammen. Jeg valgte at montere hængslerne på denne måde.

I henhold til en engelsk bog om træarbejde: "The essential woodworker" anbefales det yderligere, at man monterer hængslerne på en sådan måde at de bliver indsat i lågen fremfor at sidde midt imellem den og forrammen. Idéen er at det giver nogle lidt renere linier at kigge på.
Metoden er meget fint forklaret i bogen, og der er muligvis lidt om snakken med at det ser mere strømlinet ud. Der er en lille smule mere arbejde involveret i forhold til at stemme lige meget ind i begge dele, men i forhold til hvor meget tid der ellers er gået til projektet, er det ikke noget der er værd at snakke om.

Jeg havde drejet et par knopper til henholdsvis skuffen og lågen, og de blev bare limet på. De kommer ikke til at blive udsat for den vilde belastning, så jeg mente ikke der var nogen grund til at lave et gennemgående hul og stramme det hele op med en kile.

En lille vrider til at holde lågen lukket var det sidste der blev lavet og monteret.

Nu skal jeg bare lige have transporteret skabet hjem, og så regner jeg med at give det en eller anden form for overfladebehandling derhjemme.


Tobaksskab lavet af en gammel lodslejder.

Venstre hængslet låge.



55 cm højt, 34,5 cm bredt og 21,5 cm dybt.

Udstemning til hængsler i lågen.

fredag den 30. marts 2018

Tobaksskab af en gammel lodslejder 2.

Siden sidste indlæg, har jeg fået lavet følgende på skabet:
En bagklædning.
Selve kassen af skabet.
En forramme.
En skuffe.

Bagklædningen vakte en del flere udfordringer end jeg havde forestillet mig, idet jeg ikke havde nok lange brædder fra lodslejderen til at lave et stort panel der kunne dække hele åbningen. I det mindste ikke hvis brædderne skulle være lodrette (hvilket jeg synes at de skal).
Så enden blev en bagklædning med 3 paneler, hvilket tog en del tid at lave.

Kassen til skabet fik en fals langs bagkanten, hvor bagklædningen til sidst skal limes fast. Ellers blev den samlet med helt almindelige gennemgående sinker. Tapsinkerne på de vandrette dele og hulsinkerne på de lodrette dele.

Forrammen blev tappet sammen, og det gik egentligt OK.

Skuffen er samlet med halvt skjulte sinker. Taphulssinkerne på skuffefronten og bagstykket, og hulsinkerne på siderne.
Inden sinkningen pløjede jeg en not med en kombinationshøvl der var sat op til at være nothøvl.

Pt arbejder jeg på at lave lågen til skabet, og når denne er færdig, skal de enkelte dele sættes sammen - og så skal der selvfølgelig lige laves et par knopper til lågen og skuffen samt det hele skal høvles glat og pudses så det ser fint ud.

Tappe og taphuller på forrammen.

Forrammen samlet.

Opstilling til at lave grøfter til hylder.

Løs opstilling af kasse, forramme og bagklædning.

Høvling af not i skuffefront.

Halvskjulte sinker i skuffefront (ikke helt sat sammen).