lørdag den 20. oktober 2018

Vuggestol

I 2014 begyndte et par kammerater og jeg at bygge stole. Grundidéen var at gøre det i en hel uge, hvor vi lærte af hinanden og kunne afprøve nye teknikker. Normalt er sløjd og snedkeri forholdsvis ensomme hobbies, men ved at gøre det simultant - kunne man observere hinandens teknikker, og få inspiration og gode idéer på den måde. 

Vi endte med at aftale at gentage projektet hvert andet år. Så i år afholdt vi det tredie DCBE (Danish Chair Building Extravaganza).
Der er ikke mange regler forbundet med projektet udover at det skal være et eller andet man kan sidde på, og så skal hovedmaterialet være træ.

For et par år siden så jeg en vuggestol som var lavet af en amerikansk stolebygger ved navn Ray Schwanenberger. Lige siden jeg så den har jeg haft lyst til at bygge en.
Det er ikke fordi vi har noget umiddelbar brug for sådan et møbel, men det kunne være sjovt at prøve, om det kunne lade sig gøre at lave en mage til.

Jeg skrev til Ray for at høre, om det var OK med ham, om jeg prøvede at lave en, samt om han eventuelt ville oplyse om de generelle mål på stolen. Han syntes det var fedt at jeg ville prøve, og lavede et komplet sæt tegninger til mig baseret på sin egen stol. 

Stolen er forholdsvis kompliceret at bygge, og specielt dampbøjning er ikke noget af det jeg har gjort mest i. Derudover er der en masse individuelle dele, men med lidt metodisk arbejdsgang kan det godt lade sig gøre.

Min plan er at male stolen mørkegrøn med en blank maling. Windsor stole var traditionelt malede, og de mange åretegninger kan let give stolen et lidt rodet udtryk. 
Sædet, benene, mederne og de drejede spindler er lavet af seljerøn. Ryglænet og de tynde spindler er lavet af asketræ. Armlænet er lavet af elm.

Vuggestol.

Hmmm, der mangler et eller andet at fylde i vuggedelen.


Måske et kuld med newfoundlænderhvalpe?

4 kommentarer:

  1. Det er en sindsygt flot stol Jonas. Det er et imopnerende projekt.

    Hvis den stod hjemme hos os, ville den nok ret hurtigt blive fyldt med strikkegarn og/eller min datters bamser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mikkel.

      Jeg synes også selv at den blev fin.

      Strikkegarn var faktisk noget af det jeg også overvejde at man kunne bruge vuggedelen til. Men bamser er ikke længere noget hit herhjemme :-)

      Mvh
      Jonas

      Slet
    2. Hvis det er en kasse med 24 dåseøl tror jeg faktisk fint de kan være der, men en kasse med almindelige flaskeøl er vist for stor. Men afstanden mellemtremmerne er ikke så stor at en øl kan komme ud, så man kunne jo stuve øllene løst i vuggedelen :-)

      Mvh
      Jonas

      Slet