torsdag den 16. juli 2020

Profilhøvl af messing

Jeg havde lyst til at starte et lille projekt herude, for lige at komme i gang med den slags igen ombord.

Da jeg ikke har mit værktøjssæt med, vil jeg ikke begynde på et træ projekt. Men jeg har tit haft lyst til at lave en lille profilhøvl af messing.
Idéen er at lave en "infill høvl" (jeg aner ikke om sådan en høvltype har et dansk navn), men istedet for en pudshøvl vil jeg lave den so den laver en Ovolo profil (som sikkert også hedder noget andet på dansk).

Jeg lavede en skitse af høvlen, og med den som udgangspunkt, gik jeg ellers i gang.
Vi havde et stykke messingplade liggende med en tykkelse på 4 mm, så det passede fint til mit behov. Høvlens sider og bunden blev mærket op, og en jeg savede delene ud med en nedstryger.
Bagefter rettede jeg kanterne af, og mærkede op til tapsinkerne på bunden. tapsinkerne bliver længere end tykkelsen på pladen fordi de senere skal vejnes med en hammer for at låse bunden og siderne sammen.

Tapsinkerne blev savet ud, og ved hjælp af et bor fjernede jeg størstedelen af materialet imellem dem.
Jeg begyndte også at file i et af mellemrummene, men gjorde ikke bunden færdig i aften.

Sider og bund mærket op på messingpladen.

Tapsinkerne på bunden.

Opstilling af den kommende høvl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar