Overskriften svarer faktisk meget godt til den sædvanlige kommentar jeg får, når jeg under en samtale med folk kommer til at fortælle at jeg skriver på en blog.
Og ja, det er en regulær guldgrube at blogge om traditionelt træ arbejde!
Nej, det er det sgu godt nok ikke, men det er meget givende på andre måder end den rent økonomiske.
Nu er denne blog meget ny, men min engelsksprogede blog har eksisteret i nogle år eftehånden, og har et OK antal læsere hver måned.
Jeg har aldrig fået en krone for at skrive, men jeg har så bevidst også fravalgt at vise reklamer på min blog. Jeg er heller aldrig blevet opfordret til at skrive postitivt om et eller andet produkt, mod at få et eller andet for det til gengæld.
Fordelen ved at holde sig helt fri og uafhængig er, at jeg kan skrive hvis jeg har en god eller en dårlig oplevelse med et produkt, uden at skulle tænke på om det giver dårlig indtjening.
Hvis jeg var sponseret af f.eks. tømmerhandel X, ville de sikkert ikke påskønne at jeg fortalte om et godt stykke værktøj som man kun kunne købe ved tømmerhandel Y osv.
Jeg har også undladt at have reklamer på mine blogs. Det er egentligt fordi jeg selv er træt af forstyrrende reklamer hist og her, og så ønsker jeg ikke at folk der eventuelt læser min blog skal have deres oplevelse ødelagt af reklamer for alt fra robotstøvsugere til kopi viagra medicin eller tvivlsomme investeringsmuligheder i virtuelle temaparker.
Jeg har læst mange forskellige træ orienterede blogs, og der lader til at være en slags fælles forståelse for at folk ikke gider at have reklamer på deres blog.
Der er selvfølgelig undtagelser, bland andet er blogs baseret på Wordpress platformen tvunget til at have dem så vidt jeg har forstået. Men for blogs på Google platformen som denne, kan man stadig selv vælge om man vil have dem eller ej.
For at vende tilbage til de ting der giver igen ved at skrive en blog, er det først og fremmest glæden ved at diskutere med andre der har samme interesse. Det er folk der sagtens kan sætte sig ind i, at man er lykkelig for at have fået fat i et gammelt stemmejern - selvom man egentligt har op til flere i den samme størrelse allerede.
Eller andre der kan forstå at det er fedt når det endelig lykkes at dampbøje rygge til en bænk.
Mange blogs holder sig heldigvis ikke udelukkende til træarbejdet i værkstedet, men viser også andre sider af forfatteren, så man får en slags forhold til hvilken person det er man lærer at kende gennem vedkommendes blog.
På de fleste træ blogs jeg læser, er forfatterne også utroligt gode til at svare på de eventuelle kommentarer der kommer fra læserne. Det gør at man ofte får mere lyst til at kommentere, idet man normalvis kan regne med at få et svar.
Jeg har fået rigtige venner (altså folk som jeg har mødt i virkeligheden) gennem min blog, og jeg har folk som jeg ikke vil tøve med at kalde mine venner selvom jeg ikke har mødt dem fysisk.
Nogle af dem er gennemsnits hobbyfolk som jeg selv, men der er også nogle der er højt specialicerede eksperter på snævre områder indenfor træarbejder. Men fælles for dem alle er at de gerne deler ud af deres viden og erfaring, hvis blot man spørger. Men det kræver at man skriver en kommentar til dem på deres blog, for at de kan vide hvad de skal hjælpe med.
Folk er også generelt meget flinke til at skrive en kommentar med specifik viden hvis man efterlyser om der er nogen der har kundskab til en bestemt type værktøj eller træsort eller noget helt tredie.
I løbet af de 5 år jeg har skrevet på min engelsksprogede blog har jeg haft i omegnen af totalt 10-15 spam kommentarer. Det har sædvanligvis været en form for links til en spam side med "16.000 woodworking plans". Ubehagelige kommentarer er heller ikke noget der florerer i træ blogospheren, så hvis det er noget der holder en tilbage fra at starte sin egen blog, så er der ingen grund til det.
Så hvis du på et eller andet tidspunkt har overvejet at skrive en blog om træ arbejde, er det egentligt bare at prøve at springe ud i det.
fredag den 1. december 2017
torsdag den 30. november 2017
Haandkraft bloggen genopstået
Sløjd bloggen Haandkraft, er vækket til live igen.
Det er bloggeren Mikkel der har holdt en pause på et par år, men som har valgt igen at skrive om traditionelt håndværk.
Sidst da bloggen var aktiv blev den skrevet på engelsk, men Mikkel har nu valgt at skrive på dansk, hvilket er en meget nobel tilgang, da det i sagens natur er meget vanskeligere at få kommentarer når læserskaren automatisk reduceres kraftigt ved ikke længere at være let skrevet på et internationalt let tilgængeligt sprog.
Så hvis du har lyst til at læse en velskrevet dansk blog der handler om sløjd og traditionelt snedkeri, er Haandkraft.blogspot.dk en oplagt mulighed.
mandag den 27. november 2017
koniske dorne med ottekantede håndtag.
Jeg fik lavet de sidste håndtag færdige, og efter at have drejet en lille smule af enden på selve dornen, således at den passede nøjagtigt i hullet monterede jeg dem.
Hvis jeg havde benyttet noget lidt blødere træ til håndtagene, kunne jeg sandsynligvis have hamret dornene på plads uden at håndtaget ville flække, men bubinga er temmeligt hårdt, og jeg turde ikke løbe risikoen for at flække det hele.
Skaftet blev drejet ned til henholdsvis 8,0 mm og 10,0 mm, og det gjorde at der stadig var en stram pasning, hvor jeg måtte hamre håndtaget på, men der var ikke nogen håndtag der flækkede.
Som overfladebehandling valgte jeg at bruge noget gulvlak. Jeg dyppede enden af håndtagene i lakken, og smurte det ud over resten af håndtaget med en finger (jeg brugte sådan nogle engangs blå gummihandsker).
Derefter sleb jeg let den våde overflade med en nylon skuresvamp, og tørrede så det overflydende lak af med en klud.
Idéen er at håndtagene ikke bliver alt for skinnende og glatte, men på den anden side er overfladen beskyttet mod at blive alt for snavset.
Opsummering af projektet:
Man kan sagtens klare sig uden disse drawbore pins, men jeg har selv ved flere lejligheder ønsket at jeg havde haft nogen. Hvis man kender en med en metal drejebænk, er det et forholdsvist enkelt projekt at få drejet selve ståldelen af værktøjet.
Håndtagene er lette at lave efter den ottekantede model, men man kan selvfølgelig også dreje nogle håndtag hvis man har lyst til det, eller lave dem på en helt tredie måde.
Hvis jeg havde benyttet noget lidt blødere træ til håndtagene, kunne jeg sandsynligvis have hamret dornene på plads uden at håndtaget ville flække, men bubinga er temmeligt hårdt, og jeg turde ikke løbe risikoen for at flække det hele.
Skaftet blev drejet ned til henholdsvis 8,0 mm og 10,0 mm, og det gjorde at der stadig var en stram pasning, hvor jeg måtte hamre håndtaget på, men der var ikke nogen håndtag der flækkede.
Som overfladebehandling valgte jeg at bruge noget gulvlak. Jeg dyppede enden af håndtagene i lakken, og smurte det ud over resten af håndtaget med en finger (jeg brugte sådan nogle engangs blå gummihandsker).
Derefter sleb jeg let den våde overflade med en nylon skuresvamp, og tørrede så det overflydende lak af med en klud.
Idéen er at håndtagene ikke bliver alt for skinnende og glatte, men på den anden side er overfladen beskyttet mod at blive alt for snavset.
Opsummering af projektet:
Man kan sagtens klare sig uden disse drawbore pins, men jeg har selv ved flere lejligheder ønsket at jeg havde haft nogen. Hvis man kender en med en metal drejebænk, er det et forholdsvist enkelt projekt at få drejet selve ståldelen af værktøjet.
Håndtagene er lette at lave efter den ottekantede model, men man kan selvfølgelig også dreje nogle håndtag hvis man har lyst til det, eller lave dem på en helt tredie måde.
De færdige værktøjer hængt til tørre.
Hjemmelavede dorne med ottekantede håndtag
onsdag den 22. november 2017
Ottekantet håndtag
Hvis man benytter sig af at bore forsat når man samler et par stykker træ, kan man prøve samlingen ved at stikke en konisk stålstang ind i hullerne inden man endeligt hamrer en pløk i.
I de "sorte" fag hedder sådan et værktøj et syvtal. Jeg har ingen anelse om hvad man kalder dette stykke værktøj på dansk, men på engelsk hedder det "drawbore pin", og til træarbejde ligner det en let konisk dorn med et træhåndtag.
Jeg har lavet et par sæt af disse drawbore pins, men jeg mangler lige at lave håndtagene til dem. Mine "dorne" er lavet ekcentriske, således at jeg kan stramme samlingen op ved at dreje værktøjet en kvart omgang. Derfor synes jeg at det vil passe meget godt med et ottekantet håndtag istedet for et rundt.
Min klods af Bubinga havde en ende der passede fint til at lave fire håndtag. Jeg startede med at mærke op og flække enden. Derefter savede jeg den over i den længde jeg havde bestemt mig for (11 cm).
En af klodserne blev høvlet på alle sider. Det endte ikke med at være 100% i vinkel, men jeg gjorde egentligt heller ikke noget forsøg på at opnå det.
Da klodsen var flad på alle sider tegnede jeg et par streger på den ene ende, som jeg derefter høvlede ned til, på en sådan måde at klodsen blev konisk. Den målte cirka 28 mm i den tykke ende og 20 mm i den tynde ende.
Næste skridt var at strege op langs hjørnerne, så stregerne kunne fungere som guide når jeg skule høvle hjørnerne af. Tværsnittet af håndtaget er ikke en ligesidet ottekant, for fladerne er lidt bredere end de afhøvlede hjørner.
Da jeg var tilfreds med profilen filede jeg enden helt flad, således at klodsen kunne stå fint op når jeg skulle bore et hul i den til at indsætte "dornen"i.
Hullet borede jeg med en søjleboremaskine.
Som afslutning brugte jeg et stemmejern til at affase enderne med. I den tykke ende er de cirka 6 mm brede, og i den tynde ende ikke meget mere en halvanden millimeter.
Jeg pudsede håndtaget og det er nu klart til at jeg monterer dornen i det så snart jeg har fået hærdet den.
Nu hvor jeg har afprøvet min fremgangsmåde, og konstateret at den fungerer skal jeg lige lave tre håndtag yderligere.
I de "sorte" fag hedder sådan et værktøj et syvtal. Jeg har ingen anelse om hvad man kalder dette stykke værktøj på dansk, men på engelsk hedder det "drawbore pin", og til træarbejde ligner det en let konisk dorn med et træhåndtag.
Jeg har lavet et par sæt af disse drawbore pins, men jeg mangler lige at lave håndtagene til dem. Mine "dorne" er lavet ekcentriske, således at jeg kan stramme samlingen op ved at dreje værktøjet en kvart omgang. Derfor synes jeg at det vil passe meget godt med et ottekantet håndtag istedet for et rundt.
Min klods af Bubinga havde en ende der passede fint til at lave fire håndtag. Jeg startede med at mærke op og flække enden. Derefter savede jeg den over i den længde jeg havde bestemt mig for (11 cm).
En af klodserne blev høvlet på alle sider. Det endte ikke med at være 100% i vinkel, men jeg gjorde egentligt heller ikke noget forsøg på at opnå det.
Da klodsen var flad på alle sider tegnede jeg et par streger på den ene ende, som jeg derefter høvlede ned til, på en sådan måde at klodsen blev konisk. Den målte cirka 28 mm i den tykke ende og 20 mm i den tynde ende.
Næste skridt var at strege op langs hjørnerne, så stregerne kunne fungere som guide når jeg skule høvle hjørnerne af. Tværsnittet af håndtaget er ikke en ligesidet ottekant, for fladerne er lidt bredere end de afhøvlede hjørner.
Da jeg var tilfreds med profilen filede jeg enden helt flad, således at klodsen kunne stå fint op når jeg skulle bore et hul i den til at indsætte "dornen"i.
Hullet borede jeg med en søjleboremaskine.
Som afslutning brugte jeg et stemmejern til at affase enderne med. I den tykke ende er de cirka 6 mm brede, og i den tynde ende ikke meget mere en halvanden millimeter.
Jeg pudsede håndtaget og det er nu klart til at jeg monterer dornen i det så snart jeg har fået hærdet den.
Nu hvor jeg har afprøvet min fremgangsmåde, og konstateret at den fungerer skal jeg lige lave tre håndtag yderligere.
Det færdige håndtag med "dornen" i forgrunden.
Enden af træet deles i fire stykker.
Hjørnerne høvles af.
Det færdige håndtag.
Den tykke ende med de affasede hjørner.
Sløjd i Ungdomsskolen
For nogle år siden blev fagene håndarbejde og sløjd slået sammen i Folkeskolen, til et fag der hedder "håndværk og design".
Jeg synes det er fint med et samarbejde mellem de to fag, men at decideret slå dem sammen var en fejl efter min mening.
Da vores ældste dreng begyndte i Ungdomsskolen, tænkte jeg at der så var en mulighed for at vælge sløjd der.
Det jeg selv kan huske fra jeg gik i Ungdomsskolen var at der var en del praktiske fag som f.eks. fiskeri og vandpleje, sløjd, motorlære, hjemkundskab, skind og læder, foto og sikkert andre som jeg har glemt i mellemtiden.
Når jeg kigger på kataloget over de fag der udbydes i vores lokale Ungdomsskole, er de praktiske fag efter mit indtryk så godt som forsvundet.
Der er en stadig motorlære, et kunstfag i retning af formning samt et hvor de laver noget TV. Men det er så også det.
Resten er klub, se på film sammen, rejs på skiferie, hav det sjovt ved vandet, en overlevelsestur og noget computerspil.
For lidt over et år siden forsøgte jeg at snakke med lederen af vores Ungdomsskole, om de eventuelt kunne tilbyde sløjd som et fag. Jeg var selv parat til at undervise, så de ikke kunne bruge det som undskyldning.
Til min store undren var interessen lig nul. Jeg blev fejet at banen med at: "sløjd, det har de jo i skolen. Og ellers kan de vel tage det på en ungdomsuddannelse".
Jeg var målløs, men formåede ikke at komme igennem med mit budskab.
Sandsynligvis er jeg en gammel nar der lever i fortiden, og derfor undrer det mig meget at man ikke prøver at tilbyde den slags fag igen.
Jeg ved fra mine egne børn, at de sætter pris på at lave noget "rigtigt" i værkstedet. En kasse, et lille skab, en reol eller noget i den retning.
Ungdomsskolen ville have den fordel, at det kun er de elever der er interesserede i faget der ville vælge det, og grundet deres alder vil de rimeligvis være i stand til at lave lidt mere komplicerede projekter end børn der går i 5. og 6. klasse. Så man kunne bevæge sig væk fra fuglefoderbrædder, og sætte barren en anelse højere.
Tilbyder jeres lokale Ungdomsskole sløjd endnu, var det noget I kunne tænke jer at de gjorde, eller er det lige meget?
Jeg synes det er fint med et samarbejde mellem de to fag, men at decideret slå dem sammen var en fejl efter min mening.
Da vores ældste dreng begyndte i Ungdomsskolen, tænkte jeg at der så var en mulighed for at vælge sløjd der.
Det jeg selv kan huske fra jeg gik i Ungdomsskolen var at der var en del praktiske fag som f.eks. fiskeri og vandpleje, sløjd, motorlære, hjemkundskab, skind og læder, foto og sikkert andre som jeg har glemt i mellemtiden.
Når jeg kigger på kataloget over de fag der udbydes i vores lokale Ungdomsskole, er de praktiske fag efter mit indtryk så godt som forsvundet.
Der er en stadig motorlære, et kunstfag i retning af formning samt et hvor de laver noget TV. Men det er så også det.
Resten er klub, se på film sammen, rejs på skiferie, hav det sjovt ved vandet, en overlevelsestur og noget computerspil.
For lidt over et år siden forsøgte jeg at snakke med lederen af vores Ungdomsskole, om de eventuelt kunne tilbyde sløjd som et fag. Jeg var selv parat til at undervise, så de ikke kunne bruge det som undskyldning.
Til min store undren var interessen lig nul. Jeg blev fejet at banen med at: "sløjd, det har de jo i skolen. Og ellers kan de vel tage det på en ungdomsuddannelse".
Jeg var målløs, men formåede ikke at komme igennem med mit budskab.
Sandsynligvis er jeg en gammel nar der lever i fortiden, og derfor undrer det mig meget at man ikke prøver at tilbyde den slags fag igen.
Jeg ved fra mine egne børn, at de sætter pris på at lave noget "rigtigt" i værkstedet. En kasse, et lille skab, en reol eller noget i den retning.
Ungdomsskolen ville have den fordel, at det kun er de elever der er interesserede i faget der ville vælge det, og grundet deres alder vil de rimeligvis være i stand til at lave lidt mere komplicerede projekter end børn der går i 5. og 6. klasse. Så man kunne bevæge sig væk fra fuglefoderbrædder, og sætte barren en anelse højere.
Tilbyder jeres lokale Ungdomsskole sløjd endnu, var det noget I kunne tænke jer at de gjorde, eller er det lige meget?
tirsdag den 21. november 2017
Skab med fyldningsdøre til sadelrummet
Jeg havde længe haft lyst til at lave et højt og smalt skab, som vi kunne bruge i sadelrummet til at opbevare diverse småting i, så som ekstra hood'er, gamascher, klokker, showshine osv.
Jeg havde set en model af et skab i Popular Woodworking, hvor de kalder det for "chimney cupboard". Det er grundlæggende et højt og smalt skab der heller ikke er særligt dybt.
Skabet er lavet af lærk, da jeg har en masse af det fra savværket, og de bredeste dele kunne lige akkurat gå igennem tykkelseshøvlen. Så der var ikke så meget bøvl involveret i at gøre materialerne klar.
Konstruktionen er forholdsvis simpel, og jeg bestemte mig til at følge de originale beskrivelser istedet for at komplicere sagen.
Siderne blev savet til den rette længde, og de blev spændt fast på høvlbænken med forsiderne samlet på midten.
Jeg mærkede op til placeringen af hylderne, og lavede grøfter med en overfræser.
Bagefter høvlede jeg en fals langs bagsiden af hver side, til bagklædningen.
Hylderne blev limet i hver sin grøft, og de fik et par store dykkere fra ydersiden til yderligere at holde dem på plads.
Jeg lavede en forramme til skabet, og denne blev samlet med tappe der ikke er gennemgående.
Mens limen på forrammen tørrede, monterede jeg bagklædningen. Denne blev kun monteret med dykkere for at tillade træet at bevæge sig i takt med udsvingene i luftfugtigheden.
Forrammen blev limet og sømmet på selve skabet, og jeg gik i gang med at lave fyldningssdørene.
Dørene var et sted hvor jeg afveg fra den originale plan. Istedet for at samle døren rundt om fyldningen, således at denne bliver holdt på plads af noter, samlede jeg rammen først, og brugte overfræseren til at lave en fals med.
Falsen blev justeret i hjørnerne med et stemmejern, og fyldningen blev monteret ved hjælp af nogle små lister der holder den på plads.
Selve fyldningerne i dørene blev lavet på rundsaven, og facetterne er lavet med 4 graders hældning på klingen.
Jeg monterede dørene med nogle hængsler jeg købte i Lidl for noget tid siden. De er lidt grove i udførelsen, men passede meget godt i størrelsen, og da hele skabet var lidt af et eksperiment havde jeg ikke nogen problemer med at anvende dem.
For et par år siden købte jeg noget mælkemaling (kaseinmaling) i en butik i Tyskland, Det var af mærket: "Old fashioned milk paint". Det er et amerikansk produkt der er tørret kaseinmaling, man skal blot røre det op i vand, og så er det klar til brug. Det var første gang jeg skulle prøve at anvende det, så jeg vidste ikke helt hvad jeg kunne forvente.
Jeg købte den farve der hedder Lexington Green.
Malingen dækker OK, men det er i høj grad anbefalet at give to strøg, hvilket jeg gjorde. Malingen tørrer meget hurtigt, og jeg gav skabet anden omgang efter et par timer så vidt jeg husker. Overfladen er meget mat, men man kan udmærket efterbehandle med f.eks. kogt linolie eller voks hvis man ønsker en blankere overflade.
Jeg syntes godt om den matte grønne farve, så jeg har ikke lavet yderligere efterbehandlinger af overfladen.
Skabet er overraskende rummeligt, og virker meget let grundet det lille fodaftryk. Det er ikke et særligt kompliceret projekt, og jeg kunne da også godt forestille mig at lave et mere engang i fremtiden.
Jeg havde set en model af et skab i Popular Woodworking, hvor de kalder det for "chimney cupboard". Det er grundlæggende et højt og smalt skab der heller ikke er særligt dybt.
Skabet er lavet af lærk, da jeg har en masse af det fra savværket, og de bredeste dele kunne lige akkurat gå igennem tykkelseshøvlen. Så der var ikke så meget bøvl involveret i at gøre materialerne klar.
Konstruktionen er forholdsvis simpel, og jeg bestemte mig til at følge de originale beskrivelser istedet for at komplicere sagen.
Siderne blev savet til den rette længde, og de blev spændt fast på høvlbænken med forsiderne samlet på midten.
Jeg mærkede op til placeringen af hylderne, og lavede grøfter med en overfræser.
Bagefter høvlede jeg en fals langs bagsiden af hver side, til bagklædningen.
Hylderne blev limet i hver sin grøft, og de fik et par store dykkere fra ydersiden til yderligere at holde dem på plads.
Jeg lavede en forramme til skabet, og denne blev samlet med tappe der ikke er gennemgående.
Mens limen på forrammen tørrede, monterede jeg bagklædningen. Denne blev kun monteret med dykkere for at tillade træet at bevæge sig i takt med udsvingene i luftfugtigheden.
Forrammen blev limet og sømmet på selve skabet, og jeg gik i gang med at lave fyldningssdørene.
Dørene var et sted hvor jeg afveg fra den originale plan. Istedet for at samle døren rundt om fyldningen, således at denne bliver holdt på plads af noter, samlede jeg rammen først, og brugte overfræseren til at lave en fals med.
Falsen blev justeret i hjørnerne med et stemmejern, og fyldningen blev monteret ved hjælp af nogle små lister der holder den på plads.
Selve fyldningerne i dørene blev lavet på rundsaven, og facetterne er lavet med 4 graders hældning på klingen.
Jeg monterede dørene med nogle hængsler jeg købte i Lidl for noget tid siden. De er lidt grove i udførelsen, men passede meget godt i størrelsen, og da hele skabet var lidt af et eksperiment havde jeg ikke nogen problemer med at anvende dem.
For et par år siden købte jeg noget mælkemaling (kaseinmaling) i en butik i Tyskland, Det var af mærket: "Old fashioned milk paint". Det er et amerikansk produkt der er tørret kaseinmaling, man skal blot røre det op i vand, og så er det klar til brug. Det var første gang jeg skulle prøve at anvende det, så jeg vidste ikke helt hvad jeg kunne forvente.
Jeg købte den farve der hedder Lexington Green.
Malingen dækker OK, men det er i høj grad anbefalet at give to strøg, hvilket jeg gjorde. Malingen tørrer meget hurtigt, og jeg gav skabet anden omgang efter et par timer så vidt jeg husker. Overfladen er meget mat, men man kan udmærket efterbehandle med f.eks. kogt linolie eller voks hvis man ønsker en blankere overflade.
Jeg syntes godt om den matte grønne farve, så jeg har ikke lavet yderligere efterbehandlinger af overfladen.
Skabet er overraskende rummeligt, og virker meget let grundet det lille fodaftryk. Det er ikke et særligt kompliceret projekt, og jeg kunne da også godt forestille mig at lave et mere engang i fremtiden.
Det færdige skab.
Grøfter lavet med overfræseren.
Montering af hylderne.
Dørrammer og fyldninger.
Montering af fyldninger i dørrammerne.
Skabet er klar til at blive malet.
Første omgang maling er strøget på, og er stadig våd.
Skabet i brug med diverse småting til hestene.
mandag den 20. november 2017
Et skærebræt af seljerøn
En af mine vendinder ville gerne have et skærebræt, og helst et forholdsvist stort et. Hun synes at det ville være fint, hvis der kunne være lidt bomkant på skærebrættet, og jeg lovede at se om jeg havde et eller andet der kunne bruges i gemmerne.
Jeg har for et par år siden skåret noget seljerøn op på bloksaven, og et af stykkerne havde en fornuftig størrelse til det her projekt.
Det har tørret i et par år, hvilket passer meget godt med den gamle tommelfingerregel om at træ skal tørre i et år per tomme det er tykt. Planken er savet i to en kvart tommes tykkelse (55 mm)
Planken var for bred til at jeg kunne få den gennem min afretter og tykkelseshøvl, så jeg brugte istedet en skrubhøvl til at høvle planken flad med.
Jeg mærkede længden op på skærebrættet, og savede begge ender rene med en fukssvans. Derefter fjernede jeg savmærkerne med en blokhøvl. Et godt trick til når man skal høvle endetræ er at blødgøre det først. Det kan man med fordel gøre med lidt husholdningssprit.
Når man skal tage en massse af tykkelsen, høvler jeg normalvist tværs på træets årer.Det gør at man kan tage en meget tykkere høvlspån uden at træet flosser nævneværdigt.
Da jeg var tilfreds med overfladen, skiftede jeg til en kort rubank, som fjernede den let riflede overflade der var efter skrubhøvlen.
Bagefter fik den anden side den samme omgang.
Derefter fjernede jeg den bark der var tilbage, og sleb let med sandpapir på bomkanten, for at fjerne de sidste rester.
Jeg pudsede begge sider af skærebrættet, og affasede kanterne med blokhøvlen.
Som efterbehandling gav jeg hele skærebrættet en omgang voks som blev gnedet ind med en pollisoir (jeg aner ikke om den har et navn på dansk)
Voksen er fra det tyske firma Dictum, og fungerer meget fint.
Efter at have poleret overfladen med en klud var skærebrættet færdigt.
Jeg har for et par år siden skåret noget seljerøn op på bloksaven, og et af stykkerne havde en fornuftig størrelse til det her projekt.
Det har tørret i et par år, hvilket passer meget godt med den gamle tommelfingerregel om at træ skal tørre i et år per tomme det er tykt. Planken er savet i to en kvart tommes tykkelse (55 mm)
Planken var for bred til at jeg kunne få den gennem min afretter og tykkelseshøvl, så jeg brugte istedet en skrubhøvl til at høvle planken flad med.
Jeg mærkede længden op på skærebrættet, og savede begge ender rene med en fukssvans. Derefter fjernede jeg savmærkerne med en blokhøvl. Et godt trick til når man skal høvle endetræ er at blødgøre det først. Det kan man med fordel gøre med lidt husholdningssprit.
Når man skal tage en massse af tykkelsen, høvler jeg normalvist tværs på træets årer.Det gør at man kan tage en meget tykkere høvlspån uden at træet flosser nævneværdigt.
Da jeg var tilfreds med overfladen, skiftede jeg til en kort rubank, som fjernede den let riflede overflade der var efter skrubhøvlen.
Bagefter fik den anden side den samme omgang.
Derefter fjernede jeg den bark der var tilbage, og sleb let med sandpapir på bomkanten, for at fjerne de sidste rester.
Jeg pudsede begge sider af skærebrættet, og affasede kanterne med blokhøvlen.
Som efterbehandling gav jeg hele skærebrættet en omgang voks som blev gnedet ind med en pollisoir (jeg aner ikke om den har et navn på dansk)
Voksen er fra det tyske firma Dictum, og fungerer meget fint.
Efter at have poleret overfladen med en klud var skærebrættet færdigt.
Det færdige skærebræt (cirka 50 cm x 65 cm)
Afretning af den første side.
Denne side er snart klar.
En omgang med kort rubanken
Begyndelsen af processen på den anden side.
søndag den 19. november 2017
Velkommen til min blog
Jeg har i et par år skrevet en blog på engelsk, og har engang imellem overvejet, om jeg skulle prøve at skrive en sløjd blog på dansk.
Der vil højst sandsynligt komme til at være mange dobbelt indlæg, hvor det samme indlæg er at finde på min engelsksprogede blog: mulesaw.
Jeg er uddannet maskinmester, og har arbejdet med træ på hobbybasis i en hel del år efterhånden, mine projekter spænder forholdsvist bredt, lige fra renovering eller fremstilling af værktøj til konstruktion af bindingsværk med træbeklædning. (Det amerikanerne kalder for timber framing)
Jeg har en gammel langtømmersav derhjemme samt en bloksav. Så det meste af mit træ opskærer jeg selv.
Der vil højst sandsynligt komme til at være mange dobbelt indlæg, hvor det samme indlæg er at finde på min engelsksprogede blog: mulesaw.
Jeg er uddannet maskinmester, og har arbejdet med træ på hobbybasis i en hel del år efterhånden, mine projekter spænder forholdsvist bredt, lige fra renovering eller fremstilling af værktøj til konstruktion af bindingsværk med træbeklædning. (Det amerikanerne kalder for timber framing)
Jeg har en gammel langtømmersav derhjemme samt en bloksav. Så det meste af mit træ opskærer jeg selv.
Mit skur-projekt.
Abonner på:
Opslag (Atom)