tirsdag den 23. januar 2018

Værktøj i sløjdundervisningen

Asger har lige haft sine første lektioner i sløjd i dag.
Han forklarede mig at de kunne vælge mellem tre forskellige projekter, og det var sådan set OK.
Hvad han ikke mente var OK er, at værktøjet i sløjdlokalet ikke var ret godt.

Det er ikke fordi han er en snob der kun kan bruge Lie Nielsen høvle eller rygsave fra Two Lawyers Toolworks, men han har en rimelig forventning om at et stemmejern skal være skarpt, et høvljern skal være skarpt, og en sav skal sjovt nok også være skarp (filet)

Jeg ved desværre godt, at håndværk og design er et voldsomt underbudgetteret fag i vore dage.
Det er ikke nemt at købe nyt værktøj og materialer, når budgettet ikke er til det.
Nogen gange undrer det mig, at skolerne uden at blinke fyrer penge af hvert eneste år på nye computere, mens eleverne i hjemkundskab skal klare sig med 12 kroner per gang.
Det er dæleme svært at drive en husholdning på det budget, med mindre de skal koge ris hver eneste gang. Og jeg tror egentligt ikke at det er meget bedre i sløjdsalen.

Jeg er godt klar over, at lærerne i faget heller ikke får normeret timer således at de kan slibe stemmejern til en hel klasse uden at skulle bruge deres fritid på det. Så de er sandsynligvis heller ikke lykkelige over situationen.
For mig er det sørgeligt at vide, at der er nogle børn, der får deres første oplevelser med sløvt værktøj, med deraf følgende fare for, at de ikke synes at faget er sjovt, fordi resultatet slet ikke står mål med indsatsen. Desuden er det nu en gang farligere at bruge en sløv kniv eller et sløvt stemmejern fordi man skal bruge for mange kræfter i forhold til et stykke skarpt værktøj.

Vi snakkede om, at han måske kunne spørge læreren, om han måtte tage noget værktøj med hjemmefra. Det skulle bare være et par skarpe stemmejern, en høvl og eventuelt en lille sav.

Asger selv mente at det måske var en dårlig idé fordi de andre børn så ville blive opmærksomme på forskellen fra skarpt værktøj til sløvt værktøj, og måske ville de så alle bruge de ting som han havde med.

Jeg vil gerne finde noget han kan have med, men jeg vil være ked af - hvis læreren tolker det som om jeg ikke er tilfreds med hendes indsats.
Så det er lidt et dilemma.
I den almindelige undervisning har den enkelte eleve selv blyanter osv med, og i idræt er der også tøj og udstyr med hjemmefra.

Men -ville I synes at det var OK selv at medbringe værktøj til sløjdundervisningen, eller er det dårlig stil?


4 kommentarer:

  1. Hi Jonas, the google translation tool is just making mos out of your entry, but if you want Asgar to take sharp tools with him, you are on the right side of power. There is no sense and no good in dull tools. Or teachers

    Cheers
    Pedder

    SvarSlet
    Svar
    1. Hallo Pedder.

      Vielen Danke für dein Kommentar.
      Ich glaube das ich rede mit die Lehrerin über die Sache, dann bin ich auch sicher, das Asger nicht tut etwas das nich von die Schule erlaubt ist.

      Grüss
      Jonas

      Slet
  2. Jeg tror at du har helt ret i at læreren skal godkende det, før du sender værktøj med i skole.

    Måske kunne du tilbyde at undervise eleverne (og læreren) i slibning af værktøj. Så kan de evt. selv arbejde videre med det. Slibning er jo en vigtig ting at kunne, så det kunne godt give mening at bruge en lektion på det.

    Det kunne i hvert fald være en konstruktiv måde at gå til problemet på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mikkel

      Tak for kommentaren.
      Der er i hvert fald ikke meget vits i, at sende noget værktøj med Asger, og så risikere at han får skældud.

      Asger ville vist selv prøve at høre læreren om hvad hendes holdning er.

      Jeg kan godt se idéen i at tilbyde lidt hjælp med at slibe værktøj, men jeg ved ikke om de har timer nok til, at de kan/vil bruge dem på at lære om slibning af værktøj.
      Alternativt kunne jeg tage derover når jeg er hjemme, og slibe gennem sådan en dobbeltlektion, så kan de børn der har lyst se hvad det er jeg gør, og dem der ikke har lyst kan jo så bare lade være.

      Jeg mener at deres save er helt almindelige små fukssvanse, og de er umulige at file med de der induktionshærdede tænder. Så lige på det punkt er der ikke meget jeg kan gøre.

      Jeg erfaktisk ikke klar over, om slibning af værktøj indgår som en del af undervisningen af lærere til håndværk og design i vore dage? Så det kan jo også være en forklaring på problematikken.

      Mvh
      Jonas

      Slet