søndag den 26. august 2018

Renovering af gammel rygsav

En af mine venner fra Tyskland sendte mig en gammel rygsav som han havde købt for år tilbage på et loppemarked på Sjælland.

Pedder laver selv nogle fantastiske save, så han var så venlig at fjerne de gamle slidte tænder på rygsaven og stanse og file et sæt nye tænder på saven inden han sendte den til mig.

Jeg startede med at fjerne ryggen fra savbladet, hviklket var lidt vanskeligt da de var rustet sammen. Lidt rustløsnende olie hjalp langsomt på sagen, og det lykkedes til sidst uden at ødelægge noget.
Jeg rensede bladet og ryggen med metal brightener, og det fjernede en del af rusten. Til sidst blev delene sprøjtet ind i en tynd olie, og jeg pudsede dem let med smergellærred.
Der er en del pitting på delene, så de bliver ikke helt super blanke, men det er OK med mig, så længe saven fungerer som den skal.

Planen er at lave et nyt håndtag istedet for det gamle der er lidt angrebet af borebiller, og som også har lidt skader på hornene.

Ormædt håndtag.

Afmontering af håndtag.

Rust under håndtaget.

Savblad og ryg renset og pudset.

SIMPSON
GERMAN STEEL

4 kommentarer:

  1. Hej Jonas - hvilket mærke var/ er det der 'Metal Brightener' ? Skal selv i gang med et par gamle save så ... :)

    Mvh Bjørn

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bjørn

      Det metal brightener jeg brugte er af mærket "Unitor". Det er et mærke af kemikalier der bliver brugt på skibe.
      Jeg er rimelig sikker på at det er en fortynding af fosforsyre med lidt sæbe i.

      Så du kan enten brug coca cola, der indeholder fosforsyre, eller bruge helt almindelig eddike.

      Jeg har aldrig selv prøvet cola, men eddike har jeg haft stor success med.

      Hvis jeg skulle gøre det derhjemme ville jeg få fat på sådan en plastic bakke til at stille gummistøvler på.
      Den kan man nemlig lægge en hel sav ned i, og få den dækket med eddike.

      Du kan lade saven ligge i blød i eddike natten over, og så vil der være ligesom noget sort støv på den som stammer fra rusten der er blevet "opløst" af eddiken.
      Dette rust kan du børste af med en tandbørste eller en messingbørste eller lignende.

      Hvis der er originale ætsninger på saven af f.eks. mærker, vil de forsvinde ved behandlingen. Men på den anden side, hvis saven er så rusten at den kræver en stor behandling, så kan det næsten være lige meget med de ætsninger. Det er jo trods alt vigtigere at saven kommer til at save igen.

      Her er et link til min blog der er skrevet på engelsk. Jeg er lidt flinkere til at få den opdateret, og der er normalt mange flere indlæg omkring det enkelte emne.

      http://mulesaw.blogspot.com/

      Mvh og god fornøjelse
      Jonas

      Slet
  2. Tak for hurtigt og fyldigt svar Jonas. Kender godt mulesaw - en god blog med mange gode indlæg så tak (også) for den! Fosforsyren er jeg med på og den findes ud over i cola også i n bred vifte af husholdningskemi. Nemmest nok fra Borup men da også et forsøg værd at starte mildt med alm eddike
    Gummibakken til vintersko havde jeg også læst om og Harald N har den til under en 20'er så ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bjørn.

      En stor fordel med eddike er at man ikke behøver at have det dårligt med at hælde det i afløbet bagefter.
      Det er også så tilpas svag en syre, at der ikke sker noget ved at lade emnet ligge i blød en time mere end man havde tænkt sig oprindeligt.

      Gummibakken kan man jo helt teoretisk bruge til fodtøj bagefter, så man gør faktisk familien en tjeneste ved at renovere gamle save :-)

      Mvh
      Jonas

      Slet